Sommercamp 2026

En smagsprøve
på efterskolelivet

Sommercamp 2026

Fra tirsdag d. 30. juni kl. 11:00 – torsdag d. 02. juli kl. 16:30, slår vi dørene op til årets Sommercamp. 

Vi byder velkommen til 3 dages camp for unge, der går i 6. – 8. klasse og som har lyst til at prøve efterskolelivet på Himmerlands Efterskole.

Du er også meget velkommen, hvis du bare har lyst til en aktiv sommerferie sammen med andre unge mennesker og har lyst til at få nye venskaber.

3 dage fyldt med aktiviteter

Der vil være masser af fælles aktiviteter, som ryster jer sammen og giver mange gode grin. I løbet af dagene er der også valgfag, hvor du selv vælger, hvad du vil prøve. Det kan være alt fra forskellige sportsgrene og kreative fag til rulleski, kortspil, bagning eller grafisk design. Fagene vælger du, når du kommer. Hos os handler det om at være nysgerrig og prøve nye ting. Vi laver også gangaktiviteter og tilbyder aktiviteter om aftenen – ligesom på en almindelig efterskole.

Oplev ganglivet – bo med jævnaldrende

Under campen bor I på gang sammen med andre på jeres egen alder. Her kommer du til at lave aktiviteter med din gang og opleve det særlige gangfællesskab, som er en vigtig del af efterskolelivet. Hos os har vi primært 2-mandsværelser, men også enkelte 3- og 4-mandsværelser.

Hvis du tilmelder dig sammen med en ven og gerne vil bo sammen, kan I skrive det i tilmeldingen.

Transport og tilmelding

Der går busser til Haubro, men ikke så tit. Vi kan hente dig ved bussen i Aars eller Farsø evt. toget i Hobro, hvis det passer rigtig dårligt med busforbindelserne. I det informationsbrev i får inden campen skriver vi mere om transport og hvordan vi kan hjælpe med samkørsel.

Pris: 300 kr. inkl. undervisningsmaterialer, mad og et Himmerlands Efterskole kit. 

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til skolens kontor mellem kl. 08-15 på telefon 98 66 40 60

BESØG OS

KOM TIL VORES
NÆSTE BESØGSAFTEN

Oplev
Himmerlands Efterskole
hjemmefra

Næste besøgsaften

Kom og oplev skolen til vores besøgsaften

Vi skal opleves rigtigt - og den bedste måde at gøre det på, er at komme til vores hyggelige besøgsaftener. Klik ind og find den dato, der passer dig.

Se datoer her