På efterskolens keramiklinje er der plads til fordybelse og kreative eksperimenter i værkstedet. Du lærer at designe og skabe dine egne værker og bliver introduceret til forskellige teknikker og dekorationsformer. Undervisningen veksler mellem bundne opgaver, hvor du opbygger nye kompetencer, og frie projekter, hvor du fordyber dig i dine egne idéer. Ofte afsluttes perioden med et selvvalgt projekt, og indimellem laver vi fælles udsmykning til skolen.
Vi arbejder med både brugsting som kopper og skåle samt skulpturer og vægdekorationer. Der er også fokus på dekoration med begitninger, mønstre, glasur og raku, så dine værker får et personligt udtryk.


