HUX

Projektbaseret læring
uden karakterer

10. klasselinje

På HUX arbejder vi med 5–6 større projekter i løbet af året. Her er der plads til både vilde idéer og faglig fordybelse. Du lærer at samarbejde, styre et projekt, fremlægge dine idéer og reflektere over din egen læring.

Når I arbejder med projekterne, vælger I selv faglig tilgang og metode – med kvalificeret vejledning undervejs. Samtidig arbejder vi løbende med at vedligeholde faglige kompetencer med henblik på gymnasiale uddannelser.

Eksempler på projektemner kan være:

  • Kriminalitet
  • Grænser
  • Menneske og natur
  • FN’s verdensmål

Jeres afsluttende projektemne vælger I selv, og der er mulighed for at indgå samarbejde med virksomheder om et fælles projekt.

Elever på Himmerlands Efterskole samlet udendørs

HUX i praksis – Læring uden karakterer

På HUX har vi ikke travlt med at nå et pensum før en eksamen. Derfor er der tid til at lade sig inspirere af verden udenfor skolen. Vi tager på inspirationsture til foredrag, arrangementer og udstillinger, og i foråret tager vi på en tredages HUX-tur med fokus på politik, samfundsforhold og naturvidenskab.

I forventes også selv at opsøge viden – fx ved at tale med kilder eller besøge organisationer og institutioner, der kan bidrage til jeres projekter.

HUX er en karakterfri linje. Her er der plads til at begå fejl og lære undervejs, og processen vægtes lige så højt som det færdige resultat. Året afsluttes med jeres HUX-projekt i juni, og I får en skriftlig HUX-udtalelse, som beskriver både jeres afsluttende projekt og jeres indsats gennem året.

BESØG OSLÆS MERE OM EFTERSKOLELIVET

Følg med i
hverdagen hos os

– og mærk stemningen på skolen

Næste besøgsaften

Kom og oplev skolen til vores besøgsaften

Vi skal opleves rigtigt - og den bedste måde at gøre det på, er at komme til vores hyggelige besøgsaftener. Klik ind og find den dato, der passer dig.

Se datoer her