FN’s verdensmål

Forord – Årsskrift, 2019

I Himmerlands Efterskoles værdigrundlag fra 2012 definerer vi os som en grundtvigsk efterskole. Hvad betyder det egentligt? Som folk, med berøringsflade til den frie skoleverden, vil vide, er det svært at sætte en præcis finger på, for Grundtvig selv udnyttede aldrig rigtig sin lejlighed til at udmønte tankerne om oplysning i højskolerne. Da det kom til praktisk at udføre dem, var der den forhindring, at han var brændt varm på Sorø Akademi, som dog aldrig rigtig lukkede ham ind. I stedet var der mange andre muligheder for at sætte specifikt aftryk, hvilket han kun benyttede sig en smule af. På Askov, som jo var en af de første højskoler, og tilmed grundlagt meget på nationalfølelsen i grænselandet, er det en sjov krølle, på stoltheden over at have haft Grundtvig i bestyrelsen, at når der i dag fortælles om det, tilføjes det, at han aldrig har sat sine ben på Askov Højskole.

Havde Grundtvig haft forstanderstillingen på en højskole, og dermed udmøntet en praksis, som vi her 170 år senere kunne studere, så ville han have modsat sig lodret, at den praksis ukritisk blev brugt i et skolesystem i dag. Det er ikke svært at forestille sig en ret fyrig ældre herre skælde ordrigt og skarpt ud over det. Én af Grundtvigs hovedpointer var netop at nogle få grundprincipper skulle danne udgangspunkt for et møde mellem mennesker, der var nøje afstemt efter den virkelighed menneskene og mødet fandt sted i. Det er derfor grundprincipper, man skal forpligte sig på, når man siger grundtvigsk efterskole. Der findes ikke en detaljeret certificering.

Der skal være oplysning om livet, i skolen for livet. Et ideal, der bestemmes af tiden og sammenhængen, men som skaber personlig udvikling, færdigheder og demokratisk engagement og forståelse.

Der skal være frie samtaler og fortælling. De frie samtaler som dannelseselement er ikke Grundtvigs eget. Ordet skole betød, i sin oprindelige græske form, fritid, og grækerne dengang opfattede det som fri fra arbejde til dannelse. Metoden var netop fortælling og frie samtaler. For Grundtvig var det en meget væsentlig pointe i opgøret med latinerskolen og et behov for højere dannelsesniveau, og det kan man se i hele højskoleidéens konstruktion.

Hos os har vi købt ind på meget mere af Grundtvig – bl.a. har de senere år budt på en markant opprioritering af fællessang, ligesom gymnastikken nu ses specifikt i et perspektiv hvor dets vigtigste rolle er, at det er et “praksisfællesskab”, hvor alle er med. Det er steder, hvor man gør ting sammen, ikke kun siger ting sammen. Praksisfællesskaber kan noget andet end ord, lytning og tale, og derfor er de utroligt vigtige.

De er stedet hvor et andet vigtigt element, det forpligtende fællesskab, har en meget konkret form, som kan danne eksempel.

Som beskrevet andetsteds i årsskriftet, har Christen Kold også været oppe at vende i forbindelse med udfærdigelsen af et nyt værdigrundlag. Mange af de tanker vi gør os, og den praksis vi arbejder mod, om relationsdannelser på efterskole, kan godt siges at have rod i Kolds skoleidéer, selvom det ikke har været under den overskrift, vi har arbejdet med dem. Indtil videre forbliver Himmerlands Efterskole “blot” grundtvigsk, men diskussionen vil sandsynligvis fortsætte med også Kold som perspektiverende element.

Perspektivet er netop grunden til, at en almendannende skole som Himmerlands Efterskole i disse år nødvendigvis må kigge på sit dannelsesideal.

Grundtvig brugte dengang det nationale og nationsbygning som udgangspunkt. Det var en tid, hvor vi udover at have mistet Norge, mistede vores flåde og fik klø af tyskerne. I dag er der ingen tvivl om, at også Grundtvig ville have været optaget af flygtningestrømme, ulighed og klimaforandringer. Vi må som grundtvigsk skole være ansvarlige for at være en skole, der fungerer i den sammenhæng, vi er en del af. Den sammenhæng er, enten vi synes om det eller ej, blevet global.

Hvorhen må man så kigge for at sikre, at man er en skole, der danner til, med og i tiden? Svaret er FN’s verdensmål, som nu får en plads med navns nævnelse i værdigrundlaget på Himmerlands Efterskole. De Forenede Nationer er denne verdens demokratiske værktøj, som medlemmerne alle må engagere sig i. Man kan mene meget om effektiviteten, handlekraften og strukturen, dog står tilbage at FN som organisation, er den eneste, der måske har værktøjerne til at imødekomme globale, håndgribelige og meget nærværende problemer på en ordentlig måde.

Ordentlighed er netop det ord, der skal være betegnende for vores skoles ageren. Det indebærer blandt andet, at vi er ordentlige nok til at handle. At vi ikke overlader det hele til andre. Vi er en dannelsesinstitution, og det forpligter. I forhold til vores leveregel på hos os – at gøre det vi siger, har vi allerede sagt meget. Vi har også gjort meget, men vejen foran os er brolagt med mange flere handlinger, udfordringer, og udviklende og sjove oplevelser.

Vi glæder os.