9. klasse i et stærkt efterskolemiljø
Som elev i 9. klasse på Himmerlands Efterskole vil du opleve, at det fylder det meget lidt, om man går i 9. eller 10. klasse
Elever i 9. klasse er blandet med elever i 10. klasse i kontaktgrupper, på gange, på linjefag og i alle skolens aktiviteter. I dansk, engelsk og matematik er vores hold niveaudelte og blandede mellem 9. og 10. klasse. På niveau 3 er holdstørrelsen mindre, under 20 elever, og der er to lærere med i undervisningen.Selv om 9. og 10. er samlæst, undervises 9. klasse selvfølgelig i discipliner ved Folkeskolens afgangsprøve som fx retskrivning, læsning og matematik uden hjælpemidler.
Det eneste tidspunkt, 9. klasse modtager undervisning alene, er i fagene samfundsfag, naturfag, tysk og idræt.
Vi er fritaget fra historie og kristendom, da det dækkes af fællestimer, rejser og temadage.
